FilmTips.dk

Bedømmelses-skala for FilmTips.dk:

Jeg har valgt at benytte 10-skalaen, da det også er den jeg benytter på IMDb. Jeg ved at mange andre film-anmeldere benytter 4, 5 eller 6 stjerner, men så er der også nogle af dem der benytter halve og så er vi alligevel nærmest oppe på det samme. For at uddybe hvad karakteren dækker over har jeg lavet følgende beskrivelse:

FilmTips.dk Karakter

10
skala

Betyder

1

Rædselsfuld Undgå for alt i verdenen at sætte denne film på – den har *intet* godt at byde på og den kan ikke engang ses hvor man griner af de dårlige ting. Du vil formentligt slukke for filmen eller udvandre fra biografen. Uddeles sjældent, da de fleste film som regel har noget godt i sig.

2

Elendig En film der kun har meget lidt at byde på, fx en enkelt god scene. Du vil formentligt ikke se den mere end én gang og kun hvis du er virkelig fan af genren. Du vil stadig kunne finde på at stoppe filmen.

3

Dårlig En film du ikke opsøger, men som du måske er for doven til at slå væk fra på TV’et fordi du keder dig. Dog vil du nok alligevel slå væk næste gang den vises. Hvis du bliver afbrudt i den gør det ikke noget at du “glemmer” at pause den eller at starte den igen.

4

Godt forsøg En film der har gode elementer, som lover godt, men som alligevel snubler inden målstregen, formentligt pga. nogle dårlige scener der ødelægger det for de gode. Du vil formentligt stadig mene at du kunne have fået noget bedre for pengene.

5

Middelmådig En film der ikke rigtigt gør nogen fortræd, men som omvendt formentligt heller ikke hidser nogen op. En film hvor du lige akkurat ikke føler at du har spildt din tid ved at se den.

6

Ikke dårlig En film der har nok lyspunkter til at løfte den op over middel, selvom den er langt fra perfekt. Kan formentligt anbefales til fans af genren, selvom de nok skal advares om at *så* god er den altså heller ikke.

7

God En film der sagtens kan nydes og formentligt ses igen, men som stadig har scener, skuespilpræstationer eller plothuller der trækker den ned.

8

Rigtig god En film der sagtens kan anbefales, med mindre folk er desideret modstandere af genren. Filmen har så mange positive elementer at man ofte kan vælge at overse de fejl der nu engang findes og stadig få en god oplevelse. En film der godt kan tåle et gensyn.

9

Fantastisk En film der *næsten* er perfekt. En film man kan se gentagne gange og som er et pragteksemplar af sin genre. Anbefalelseværdig og værd at give et forsøg selvom man normalt ikke synes om genren.

10

Mesterværk En film man kan se igen og igen og stadig opdage nye detaljer. Filmen indeholder ikke noget af mindre kvalitet end god og de få ting der ikke er perfekt bliver overskygget af resten. En film man bare skal se – højst anbefalelsesværdig.

Jeg forsøger ofte at se film jeg har på fornemmelsen er gode, så der vil formentlig være en overvægt at anmeldelser i den øverste halvdel af skalaen. Jeg har også efterhånden set så mange film at elementer som fx fotograferingen, klipning eller instruktion af en film kan gøre at jeg nyder filmen mere end dens åbenlyse underholdningsværdi, som jo bestemt ikke er alt. Normalt vil jeg dog bemærke det i anmeldelsen. En film kan også sagtens få en bedre karakter hvis jeg bliver positivt overrasket over den i forhold til hvad jeg havde forventet. Omvendt så kan for høje forventninger også nogle gange trække en film lidt ned fordi jeg bliver skuffet. Jeg ser ofte film flere gange og vil kunne finde på at rette karakteren til efter gensynet. Jeg vil dog forsøge at notere dette i anmeldelsen efterfølgende.

Skala-konvertering:

Da mange filmanmeldelser benytter forskellige skalaer, har jeg forsøgt at lave en konvertering imellem de oftest benyttede skalaer. Jeg har omregnet karakteren til procent og så placeret den så tæt på den korrekte værdi som muligt. Jeg har rundet op ifølge normale regneregler, så 75% kan fx godt være endt som 8 i stedet for 7.
Jeg har valgt de mest almindelige bedømmelses-skalaer, inkl. både 4- og 5-skalaerne som benytter halve point. Det ser man ikke så ofte for 6-skalaen, så det har jeg udeladt.

FilmTips.dk Karakter

10
skala

6
skala

5
skala

5
halvskala

4
skala

4
halvskala

1

½ ½

2

1 1 1

3

2 1 1

4

2 2

5

3 2 2

6

3 3

7

4

8

5 4 4 3 3

9

10

6 5 5 4 4

Categories: Info

Leave a Reply