World War Z | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

World War Z - Film anmeldelse

Årstal: 2013     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Marc Forster Spilletid: 116 min Genre: , , , , , , ,
6/10

‘World War Z’ handler om en rabies-lignende pandemi der får de smittede til at udvise ekstremt aggresiv adfærd. Der går ikke lang tid fra filmen starter til den blæser derudad i forholdsvis højt tempo. Først i den sidste tredjedel sænkes tempoet, hvor filmens absolut bedste og mest spændende scener finder sted. Brad Pitt er vores helt, som med nærmest overnaturlige kræfter begiver sig ud for at finde smittekilden, i håb om at finde en kur mod ‘zombierne’.

Brad Pitt og resten af besætningen klarer det ganske fint, på trods af de forholdsvis to-dimensionelle roller. Filmen føles dog til tider ret opdelt. En af de største svagheder er at zombierne i mange scener bevæger sig alt for urealistisk hurtigt og ser computergenererede ud. Samtidig akkompagneres deres tempo i flere scener af en forholdsvis hektisk klipning, hvor det føles som om at man skøjter henover hvad der burde være mere uhyggeligt. Først henimod slutningen virker de for alvor farlige. World War Z er flot filmet, mens lyden er buldrende god og ganske stemningsfuld, ligesom soundtracket.

Filmen har også sine humoristiske sider, hvor de fleste fungerer godt. Andre er dog ufrivillige, fx zombier der virker sjovere end de virker skræmmende. På trods af sine svagheder er det dog alt i alt en ganske underholdende popcornfilm. Er man til zombier er det en udemærket valg, selvom der dog findes bedre og mere blodige zombiefilm derude.

OBS: Det er ikke en film man behøver se i 3D, da den er optaget i 2D.

One Response so far.

  1. ivan says:

    …man ventede vel egentlig bare på at den skjulte reklame med illuminati logoet skulle komme frem og en amerikaner redede verden ved at ofre sig selv.

    Overså jeg noget?

Leave a Reply