FilmTips.dk

War Witch - Film anmeldelse

Original titel: RebelleÅrstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Kim Nguyen Spilletid: 90 min Genre: , , , , ,
9/10

War Witch er en barsk film, hvor vi følger en 12-årig afrikansk pige de første to år efter at hun er blivet taget til fange og gjort til børnesoldat. Emnet taget i betragtning kunne man måske frygte det inden man ser den, men det er ikke en film der manipulerer dine følelser. Derimod er det en flot fortalt historie, med en realistisk tilgang til skildringen af sine personer uden at det bliver overdramatiseret. Resultatet er at man føler man får et nærmest dokumentarisk indblik i denne piges liv.

Rachel Mwanza spiller fantastisk i hovedrollen som den unge pige der må igennem så mange skrækkeligheder. Det samme gælder i øvrigt for samtlige andre roller i filmen, der alle fungerer utroligt overbevisende. Man kan ikke lade være med at føle at det er virkelige karakterer vi sidder og kigger på. War Witch er flot filmet, selvom det næsten udelukkende består af håndholdt. Lyden er rigtig god og til tider meget overvældende.

War Witch er en vellavet film der aldrig mister fokus på selve fortællingen og som ikke bliver nødt til at benytte sig af billige tricks for at fastholde vores opmærksomhed. Dog virker dele af filmen en smule for optimistiske, måske især fordi det står i så stor kontrast til resten af filmens grusomheder. War Witch kan bestemt anbefales.

Den kører i Cinemateket til og med 14.april 2013. Klik her for at bestille billetter.

Leave a Reply