FilmTips.dk

War for the Planet of the Apes - Film anmeldelse

Franchise: Planet of the ApesÅrstal: 2017     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Matt Reeves Spilletid: 140 min Genre: , , , , ,
6/10

Dette er den tredje film i genoplivningen af ‘Abernes Planet’-franchisen. Jeg var rigtig vild med den første, mens den anden skuffede. Filmen fungerer ganske vellykket som et bindeled mellem de nye film og den oprindelige ‘Abernes Planet’ fra 1968. Vi følger igen abernes leder Caesar, som denne gang står overfor nogle moralske dilemmaer i forhold til hvordan han bedst redder sit folk.

Andy Serkis gør det fænomenalt som abernes leder Caesar. Og det gør Terry Notary (der spillede Kong i ‘Kong: Skull Island’) og resten af motion capture og special effects holdene i øvrigt også. Det er så godt lavet at aberne føles som mere helstøbte karakterer end menneskene. Måske har det netop været intentionen. Jeg var nemlig ikke specielt begejstret for Woody Harrelsons præstation som den krigsprægede oberst. Derudover lægger Steve Zahn stemme til et ret sjov abe, som fungerer glimrende til at lette på den ofte dystre stemning i filmen. Det er ikke den største visuelle opgradering at skifte til UHD jeg har oplevet, men den højere opløsning gør da bestemt stadig noget godt. Det medfølgende Atmos-lydspor er fremragende, hvor abelydende hurtigt fylder din hjemmebiograf. Samtidig er der også mere diskrete junglelyde, der giver en fed atmosfære. Krigsscenerne er alt andet end diskrete, hvor kugler og raketter flyver om ørerne.

Matt Reeves har på mange måder overgået hans første ‘Abernes Planet’-film, ‘Dawn of the Planet of the Apes’. Men på trods af den ihærdige indsats når den desværre ikke op på den første af de nye film i serien. Aberne stjæler virkelig showet og det er imponerende hvor godt de ser ud og ikke mindst hvor godt de får formidlet deres følelser. Hvis du kunne lide de to første film, så bør du bestemt se den tredje. Det er udmærket underholdning og bestemt ikke end dårlig film.

Det anmeldte eksemplar er 4K UHD versionen af filmen.

Leave a Reply