FilmTips.dk

Trouble with the Curve - Film anmeldelse

Årstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Robert Lorenz Spilletid: 111 min Genre: , , , ,
6/10

Trouble With the Curve handler om baseball og familiebånd. Vi følger en talentspejder af den gamle skole, som har bøvl med øjnene og kæmper for at beholde sit job – i skarp konkurrence mod de nye computerbaserede metoder. I et forsøg på at hjælpe ham tager hans datter nogle dage fri for at rejse med ham. De to har dog et forholdsvis anstrengt forhold og dagene kommer i ligeså høj grad til at handle om at rette op på fortiden.

Clint Eastwood spiller den gnavne gamle talentspejder. Han spiller naturligvis godt, men de har desværre skrevet hans rolle til at være en af dem der siger alt hvad han gør og det virker unaturligt. Amy Adams spiller strålende, mens Justin Timberlake leverer en mere lunken præstation. Derudover er der en del rutinerede biroller, bl.a. John Goodman.

Det er desværre en forholdsvis forudsigelig historie. Især hvis man ser traileren, som afslører meget af det der sker i filmen. De stærkeste scener er først henimod slutningen af filmen, men det virker næsten en anelse for sent. Derudover havde jeg svært ved at købe nogle af hovedpersonernes præmisser. Den er udemærket filmet.

Trouble With the Curve er ultimativt for lang. Selvom filmen bestemt har sine gode scener, så findes der altså bedre feelgood dramaer derude. Du behøver i øvrigt ikke være baseball fan for at få noget ud af at se den.

Leave a Reply