FilmTips.dk

The Predator - Film anmeldelse

Franchise: PredatorÅrstal: 2018     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Shane Black Spilletid: 107 min Genre: , , , , , ,
2/10

‘The Predator’ er den fjerde film i serien, men foregår i “nutiden” et sted imellem den anden og tredje film. En amerikansk snigskytte finder et nedstyrtet rumskib under en mission og sender et stykke rumteknologi hjem til sin familie som bevis. Han befinder sig nu i en situation, hvor han både skal bekæmpe den amerikanske hær der forsøger at lægge låg på sagen, samtidig med at en jæger fra det ydre rum er efter ham og hans familie. Heldigvis får han hjælp fra en gruppe mentalt ustabile veteraner, samt en kvindelig forsker.

I hovedrollen ses Boyd Holbrook som snigskytten. Derudover medvirker bl.a. Trevante Rhodes, Olivia Munn, Alfie Allen og Yvonne Strahovski. Og så har de minsandten også støvet Jake Busey og Thomas Jane af til et par mindre roller. Hvis plottet jeg har beskrevet ovenfor lyder lidt søgt, så lever replikker og skuespil op til samme niveau. Replikkerne består mest af dårlig humor og andre one-liners. Dette gør det desværre meget svært at få særlig stor indlevelse i karakterne i filmen. Billedkvaliteten er udmærket i 4K, men ikke spektakulær, trods de mange blodige actionscener. Atmos-soundtracket fungerer til gengæld fremragende.

Jeg havde ikke de højeste forventninger til ‘The Predator’, men blev alligevel slemt skuffet over hvor dårlig den var. Da jeg første gang læste at det var Shane Black der skulle skrive og instruere den var jeg dog begejstret, da han jo netop er en mand der har haft fingre i nogle af de fede actionfilm fra 80’erne og 90’erne, fx ‘Dødbringene Våben’ 1-4, samt ‘The Last Boy Scout’ og ‘The Long Kiss Goodnight’, dog som manuskriptforfatter og ikke instruktør. Hans forsøg på at kombinere corny 90’er dialog og plot med en film der foregår omkring 2018, fejler dog i denne omgang.

Det anmeldte eksemplar er 4K UHD versionen af filmen. Udgivelsesdato: 31.januar 2019

Leave a Reply