FilmTips.dk

The Fast and the Furious: Tokyo Drift - Film anmeldelse

Franchise: Fast & FuriousÅrstal: 2006     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Justin Lin Spilletid: 104 min Genre: , , , , , ,
4/10

Som titlen antyder, så bevæger den tredje film sig både til Tokyo, men skifter også fokus til den særlige teknik indenfor racerløb der hedder drifting, hvor bilerne skrider sidelæns rundt i svingene. Samtidig foregår handlingen nu på high school niveau, så i stedet for at køre om liv og penge, så køres der nu om ære og kærester.

Der er ingen kendte ansigter fra de to første film, men filmen introducerer Lucas Black i hovedrollen som knægtet der bliver nødt til at flytte til Japan. Han kæmper for at løfte opgaven, men det lykkedes ikke helt. Samtidig synes jeg aldrig at skurken, spillet af Brian Tee, virker særligt intimiderende. Sung Kang spiller udemærket som Han, selvom motivationen for hans karakter forbliver lidt af et mysterie. Visuelt er filmen til gengæld helt i top og Tokyo imponerende ud. Drift-scenerne er vellavede og til det er der sat et hårdtpumpende japansk soundtrack.

I betragtning af hvor lidt denne film har at gøre med den oprindelige franchise – ud over selve konceptet med hurtige biler og letpåklædte damer – så er det nok lige at stramme den at kalde for en Fast & Furious film. Filmens eget miljø fungerer dog nogenlunde som high school film. Filmens største problem er at race-scenerne aldrig rigtigt bliver spændende, på trods af at de teknisk er lavet flottere. Det kulturelle indblik i både Tokyo og driftverdenen er filmens største værdier.

Ps. Kronologisk ligger filmen et sted ude i fremtiden, i hvert fald efter den 6. film.

Leave a Reply