FilmTips.dk

The Dark Knight Rises - Film anmeldelse

Franchise: BatmanÅrstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Christopher Nolan Spilletid: 164 min Genre: , , , , , ,
6/10

‘The Dark Knight Rises’ starter med en hæsblæsende actionsekvens, hvor vi introduceres til filmens mest ikoniske skurk, Bane. Plottet i resten af filmen er desværre ret svagt i forhold til de tidligere film og den lange spilletid føles alt for lang, især ved gensyn. Der er dog stadig nogle fantastisk veldrejede scener ind imellem.

Ud over de kendte roller fra de tidligere film, så introduceres Tom Hardy som Bane. Han gør det rigtig godt, selvom han dog ikke når op på siden af Jokeren. Anne Hathaway spiller Catwoman, men ikke som man måske kunne forvente. I stedet for at være defineret ved stramtsidende latex, så udfylder hun i stedet rollen som snedig listetyv der løber om hjørner med alle, inklusiv Batman. Det er et godt træk, men mere interessant bliver hun dog desværre ikke. Marion Cotillard og Joseph Gordon-Levitt medvirker også og gør det udmærket. Ligesom ‘The Dark Knight’ er filmen delvist filmet i IMAX formatet og aspektforholdet skifter undervejs. Billedet står fremragende i 4K, på højde med forgængeren. Kan kun anbefales at se Batman-filmene på dette format. Det medfølgende 5.1 lydspor er solidt og engagerende, trods de få kanaler.

Selvom ‘The Dark Knight Rises’ skuffer, især i forhold til den fremragende 2’er i filmserien, så er der stadig adskillige virkelig fede enkeltstående Batman- og Bane-scener i løbet af filmen. Men desværre er den samlede fortælling fyldt med så mange plothuller og halvkedelige skurke (ud over Bane), at filmen aldrig når de andre to til sokkeholderne. Det føles mere som en slags guilty-pleasure. Jeg ved der er flere af Filmtips.dk følgere, som nærer et inderligt had til ‘The Dark Knight Rises’, men jeg synes at den dog har nok lyspunkter til at den sagtens kan ses for at runde Nolans Batman-trilogi af. Se den, men vær forberedt på at så god er den altså heller ikke.

Det anmeldte eksemplar er 4K UHD versionen af filmen.

Leave a Reply