FilmTips.dk

The Bourne Legacy - Film anmeldelse

Franchise: BourneÅrstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Tony Gilroy Spilletid: 135 min Genre: , , , ,
4/10

The Bourne Legacy er desværre en blandet fornøjelse. De første 2 timer og 10 minutter fungerer sådan set ganske udemærket, men de sidste par minutter føles som at de løb tør for penge og nu bare skulle slutte filmen på en åben måde, så der kan laves en 5’er. Totalt afbrudt film-samleje.

Jeremy Renner og Rachel Weisz gør det begge rigtigt godt, ham som et bæst af en dræbermaskine og hende som en til tider sårbar, men alligevel ret handlekraftig kvinde når det kommer til stykket. Desværre virker CIA/NSA folkene mere to-dimensionelle og knapt så helstøbte personligheder end de gør i de 3 første film.

Historien formår faktisk ganske godt at få flettet videre på plottet fra de forgående film og er ganske underholdende langt hen af vejen. Det er Tony Gilroy der igen har skrevet manuskriptet, men han har denne gang også fået lov til at instruere. På nær de ovennævnte fejl og lidt for ivrig brug af håndholdt “shaky-cam”, slipper han nogenlunde fra det.

Hvis man er vild med Bourne-filmene vil jeg bestemt anbefale den – det er et godt actionbrag og der er nogle ret fede scener i. Men man skal bare forberede sig på den alt for bratte afslutning, som for mig ødelagde filmen som helhed. Det er en af de sløjeste afslutninger på en film jeg længe har set.

Leave a Reply