FilmTips.dk

Terminator Genisys - Film anmeldelse

Franchise: TerminatorÅrstal: 2015     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Alan Taylor Spilletid: 126 min Genre: , , , , , , ,
6/10

Terminator Genisys er den femte film i serien om dræberrobotterne fra fremtiden, som via tidsrejser forsøger at påvirke vores nutid. Filmen bygger primært videre på de to første og bedste film i serien. Efter et nostalgisk gensyn med 1984, springer handlingen til 2017 og på den måde sørger den for at være relevant for nutidens unge, præcis ligesom de ældre film var det for deres generation.

Jai Courtney og Jason Clarke spiller udemærket som henholdsvis Kyle Reese og John Conner. Sarah Connor spilles af Emilia Clarke, men det fungerer desværre ikke så godt som jeg havde håbet. En stor del af skylden findes i den måde hendes karakter er skrevet på, hvor hun virker mere klynkende end Linda Hamilton. Og det er synd når det nu er en af de stærke filmheltinder vi har med at gøre. Samtidig er Arnold lidt mere et comic relief end en skånselsløs dræberrobot. Billedet står enormt flot i 4K og især de mørke scener virker som en opgradering fra blu-ray skiven. Samtidig er der også et yderst engagerende Atmos-lydspor på skiven, hvor både dine surroundhøjtalere og din subwoofer kommer på rigeligt arbejde – fantastisk!

Når jeg ser Terminator Genisys, så føles det som at høre et moderne covernummer af en klassiker. Kendere vil holde fast i at den originale er bedst (og det er den), men den moderne produktion fanger formentlig en ny generation af fans, samtidig med at det er en hyldest af de oprindelige film. Hvis man kan acceptere dette, så venter der faktisk en ganske underholdende actionfilm, som heller ikke tager sig selv alt for seriøs. For mig er den ikke ligeså genredefinerende, men den kan bestemt sagtens anbefales til en søndag i hjemmebiografen.

Det anmeldte eksemplar er 4K UHD versionen af filmen.

Leave a Reply