FilmTips.dk

Taken 2 - Film anmeldelse

Årstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Olivier Megaton Spilletid: 92 min Genre: , , , , , ,
5/10

Taken 2 bygger videre på hændelserne fra den første film og tager udgangspunkt i, at familierne til alle de dræbte skurke ønsker at hævne sig. Denne ellers interessante vinkel bliver dog ikke særligt elegant blandet sammen med resten af filmens plot. Der er flere elementer der virker en anelse søgt, men i grove træk fungerer det dog nogenlunde som en hverdags actionfilm.

Skuespillet er tilfredsstillende uden at være noget særligt. Filmen opnår desværre bare aldrig samme intensitet og alvorlige karakter som den første film. Taken 2 er som sådan fint nok filmet, med bl.a. mange flotte billeder fra Istanbul, men den er virkelig irriterende klippet. Især nærkamp-scenerne virker alt for komprimerede, hvor de forsøger at pumpe stemningen op ved at klippe ekstremt hurtigt. Derudover føles det også som om at gassen er sivet ud af ballonen henimod filmens forholdsvis tamme slutning. Lyden fungerer dog glimrende.

Filmen har sine action højdepunkter, men i sidste ende er Taken 2 dog bare endnu en af de mange middelmådige efterfølgere, som ikke formår at løfte arven fra originalen. Den kan sagtens bruges til tømmermænd eller til at se på en hverdagsaften, men du bør ikke have alt for høje forventninger.

Leave a Reply