FilmTips.dk

Skyfall - Film anmeldelse

Franchise: James BondÅrstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Sam Mendes Spilletid: 143 min Genre: , , ,
7/10

Skyfall var desværre en noget skuffende oplevelse. Måske fordi jeg havde hørt alle sige at den skulle være helt fantastisk, men jeg havde i hvert fald håbet på mere, især af det schweizerost-hullede plot. Den er flot filmen og lyden er fænomenal, især når en Aston Martin DB5 årgang 1965 starter op. Judi Dench gør det rigtig godt som en mere sårbar og fysisk M, og Daniel Craig leverer også som forventet. Ralph Fiennes har potentiale, men man ser desværre ikke så meget til ham.

Filmens første halvdel er fyldt med kedelige karakterer og uinteressandte sideplots, som ikke hænger sammen med sidste halvdel af filmen. Halvvejs igennem bliver vi endelig introduceret til Jarvier Bardem, som uden tvivl redder filmen for mig med hans fremragende præstation som filmens skurk. Han stjæler alle scener han er med i og derefter er filmen generelt både sjovere og mere spændende. Plottet er dog nu pludselig noget helt andet, som slet ikke behøvede første halvdel af filmen.

Man kan dog tydeligt mærke at Sam Mendes har været kraftigt inspireret af The Dark Knight, da han lavede Skyfall. Der er enormt mange referencer til gamle Bond-film, hvilket sikkert er pga. 50-års jubilæet. Nogle af dem fungerer rigtig godt, mens andre virker lidt påtagede. Skyfall har bestemt elementer der gør den seværdig, men det er ikke nogen Casino Royale.

Leave a Reply