Silver Linings Playbook | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Silver Linings Playbook - Film anmeldelse

Årstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: David O. Russell Spilletid: 122 min Genre: , , , , , , ,
8/10

Silver Linings Playbook er ikke et kun et drama om sindslidelser som jeg troede, men derimod også en ret sjov komedie, selvom humoren dog enkelte gange bliver lidt klichéfyldt. Vi følger Pat, spillet af Bradley Cooper, som kommer ud fra den lukkede afdeling og forsøger at få sit liv på ret køl igen for at vinde sin kone tilbage. Det viser sig naturligvis ikke at være helt så let.

Skuespillet og castingen er generelt på et meget højt niveau og der er en grund til at filmen er nomineret til en Oscar i alle fire skuespillerkategorier. Man har godt nok efterhånden set Robert De Niro i faderrollen en del gange, men han gør det godt som Pats neurotiske og football-fanatiske far, især i sidste halvdel af filmen. Der er ingen tvivl om at filmens absolutte stjerner er Jennifer Lawrence og Bradley Cooper, hvor især sidstnævnte overrasker fantastisk positivt, selvom det bestemt ikke er ufortjent at Jennifer Lawrence vandt en Oscar.

Der er god og forholdvis varieret musik igennem hele filmen og fotograferingen understøtter filmens atmosfære ganske fint. Det er en perfekt film til en date – der er lidt amerikansk fodbold-snak og Jennifer Lawrence til mændene og lidt dans samt Bradley Cooper til kvinderne. Kan varmt anbefales som en hyggelig feel-good komedie, uden at være alt for kvalmende romantisk eller irriterende perfekt.

Leave a Reply