FilmTips.dk

Prisoners - Film anmeldelse

Årstal: 2013     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Denis Villeneuve Spilletid: 153 min Genre: , , , , , , ,
8/10

Prisoners er en film der handler om hvor langt du ville gå for at få din kidnappede datter tilbage. Det er et stærkt tema og filmen sætter unægteligt gang i tankerne hos sine seere. Filmen er meget stemningsfuld, selvom manuskriptet dog har enkelte mindre svagheder når man tænker tilbage. Især filmens første halvdel er særligt god.

Hugh Jackman er ekseptionelt god i denne film. Virkelig en velspillet rolle. Jake Gyldenhaals karakter er desværre ikke skrevet helt troværdig, på trods af at han som sådan spiller glimrende. Det er positivt at de har valgt at skære ned på skærmtiden for mange af birollerne for at fokusere på det vigtigste i historien. Filmen har et fremragende lyddesign og så er den enormt flot filmet med nogle særligt imponerende sekvenser ind imellem.

Prisoners er en film der fungerer rigtig godt langt hen ad vejen, men som desværre ikke når helt så højt som den sigter. Den kunne godt have uddybet selvtægts-dilemmaet yderligere og så synes jeg at der er synd at alle løse ender absolut skal flettes sammen til slut. Filmen er dog stadig bygget rigtig godt op og stemningen er tilpas trykkende til at det er stadig en god filmoplevelse. Kan anbefales hvis du er til thrillers.

Leave a Reply