Outrage Beyond | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Outrage Beyond - Film anmeldelse

Original titel: Autoreiji: BiyondoÅrstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Takeshi Kitano Spilletid: 112 min Genre: , , , , , , ,
8/10

Outrage Beyond er en god japansk gangsterfilm om tre rivalerende yakuza-bander, samt en forholdsvis manipulerende politimand. Det er tilsyneladende en efterfølger til filmen Outrage fra 2010, hvilket jeg først fandt ud af bagefter. Det forklarer hvorfor jeg synes lidt baggrundshistorie manglede i starten, selvom man dog bliver klogere i løbet af filmen. Så det er altså ikke et absolut krav at se den første inden.

Filmen har en lidt sløv optakt, men når den så først tager fart, så er der fint gang i den. Forholdsvis brutal henimod slutningen og de har i hvert fald ikke sparet på mængden af jakkesæt med skudhuller i. Der er generelt godt skuespil hele vejen rundt til at levere de mange fede karakterer. Outrage Beyond er flot fotograferet med en anderledes stil end man er vant til. Der er solide lydeffekter, især til de mange skud, men praktisk talt intet musik.

Filmen har et forholdsvis kompliceret plot, så man skal følge godt med, men det betaler sig i sidste ende. Outrage Beyond har et klassisk udtryk og er en film om æreskodeks, hævn og magt. Er man som jeg til gangsterfilm, bør man ikke snyde sig selv for denne film.

Leave a Reply