FilmTips.dk

Olympus Has Fallen - Film anmeldelse

Årstal: 2013     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Antoine Fuqua Spilletid: 120 min Genre: , , ,
4/10

Olympus Has Fallen minder ironisk nok mere om en Die Hard film end Die Hard 5 gjorde. Det Hvide Hus bliver angrebet af terrorister og det eneste der står i vejen for deres planer er Gerard Butler. Plottet minder om noget fra en 80’er eller 90’er film, men effekterne er naturligvis opdateret med mere eller mindre held.

Allerede i filmens titelsekvens blafrer det amerikanske flag, mens musikken ikke lader os glemme ét sekund i løbet af filmen, at vi altså hepper på USA. Der er fuld fart på og man keder sig ikke. Butler spiller overbevisende som den barske Secret Service agent der skal redde dagen og Melissa Leo er også hård som Forsvarsminister. De fleste andre roller er ret stereotype.

I betragtning af hvor dyr en film det er, så er den overraskende dårligt fotograferet og klippet. Mange af scenerne virker rodede. Lyden fungerer dog ganske overbevisende.

Det er en popcornfilm, som man sagtens kan blive godt underholdt af hvis man kobler hjernen fra. Men det er samtidig en ret forglemmelig oplevelse. Jeg kunne ikke forestille mig at det er en film man bare må se igen og igen, men til en drengerøvsaften vil den fungere ganske fint.

Leave a Reply