Mud | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Mud - Film anmeldelse

Årstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Jeff Nichols Spilletid: 130 min Genre: , , ,
9/10

Mud er et gribende drama om en 14-årig drengs uskyldige tro på den ægte, rene kærlighed og hans første møder med den mere komplekse kærlighed i virkeligheden. Filmen forsøger at behandle temaet “hvad er kærlighed?”, set fra forskellige vinkler igennem drengens øjne. Sammen med sin bedste ven møder han den mystiske strejfer Mud, som hurtigt bliver en inspirationskilde for ham. Manuskriptet er enormt velskrevet og drengens udvikling skildres fremragende igennem filmen. Begivenhederne i det lille flod-samfund udfolder sig forholdsvist langsomt, men filmen føles ikke for lang.

Jeg ved der er mange der har det lidt stramt med Matthew McConaughey, men han gør det fremragende i rollen som Mud, som på trods af filmens titel slet ikke er den virkelige hovedrolle. Den spilles derimod af Tye Sheridan, som leverer en af de bedste præstationer jeg længe har set for så ung en skuespiller. Resten af rollebesætningen fungerer også så godt, at man kunne ønske endnu mere tid til flere af birollerne. Mud er flot filmet, med mange imponerende billeder fra Mississippi floden i Arkansas. Lyden er udemærket og soundtracket er stemningsfuldt.

Jeff Nichols har med Mud igen lavet en fantastisk film og cementerer at han bestemt er en instruktør, hvis karriere man bør følge fremover. Et stærkt karaktergalleri og et godt manuskript gør at du bestemt bør se Mud – også selvom du normalt ikke er vild med McConaughey.

Filmen har dansk biografpremiere d. 21.november 2013.

Leave a Reply