Miraklet på Hudsonfloden | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Miraklet på Hudsonfloden - Film anmeldelse

Original titel: SullyÅrstal: 2016     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Clint Eastwood Spilletid: 96 min Genre: , , , ,
7/10

Miraklet på Hudsonfloden er fortællingen om piloten Chesley ‘Sully’ Sullenberger, som nødlandede sin Airbus A320 midt i Hudsonfloden kun få minutter efter take-off. Efterfølgende var der en større efterforskning for at afdække om nødlandingen kunne have været undgået. Da filmen bygger på virkelige begivenheder, er den ikke kronologisk bygget op. Det fungerer udemærket, da man flere gange vender tilbage til selve nødlandingen, men fra forskellige vinkler.

I hovedrollen finder vi Tom Hanks, mens andenpiloten spilles af Aaron Eckhart. Som makkerpar fungerer de ganske godt, selvom det uden tvivl er Tom Hanks der bærer fortællingen. Filmen er instrueret af Clint Eastwood og med sine 96 minutter er det hans hidtil korteste spillefilm. Det tror jeg faktisk er noget af det der redder den, for da den slutter er den ved at løbe tør for brændstof. Selvom det meste af filmen er dialog, så er både det flotte billede og Atmos surround lydsporet virkelig vellykket.

Når man kommer træt hjem fra job kan det være svært at beslutte sig for hvilken film man orker at se, da mange film efterhånden løber op i ca. 2½ times spilletid. I stedet for at smide endnu et afsnit serie på, vil jeg anbefale dig at sætte Miraklet på Hudsonfloden på i stedet. Det er noget som sjældent som en god nyere film der kun tager halvanden times tid. Bevares, materialet kunne nok heller ikke bære mere, men det er rart at Eastwood formår at stoppe mens legen er god.

Leave a Reply