FilmTips.dk

Med Livet som Indsats - Film anmeldelse

Original titel: Man on a LedgeÅrstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Asger Leth Spilletid: 102 min Genre: , , , , , , ,
5/10

Med Livet som Indsats (a.k.a. Man On A Ledge) er en semi-vellykket heist-film. Det er danske Asger Leths første spillefilm (har dog tidligere instrueret den roste dokumentar Ghosts of Cité Soleil). Skuespillet fra hovedrollen er som sådan ikke noget at råbe hurra for, men hvad kan man forvente når man hyrer Sam Worthington. Han bakkes dog op af en stribe udemærkede biroller fra bl.a. Ed Harris, Titus Welliver, Elizabeth Banks og Edward Burns. Et fint lille indslag er også duoen Jamie Bell og Genesis Rodriguez, der fungerer som en slags comic relief.

Filmen har en række obligatoriske twists og er sådan set bygget fint nok op, selvom spændingen fiser af ballonen hen imod slutningen, men den prøver dog at holde tempoet oppe. Plottet er i sig selv ikke skudsikkert, men filmens største svaghed er nok at Sam Worthington ikke virker særlig troværdig når han står på ydersiden af et højhus i 21. etage. Hvis han ikke selv tror på at han står der, hvordan skulle vi så tro på det? Billede og lyd fungerer dog fremragende for filmen.

Med Livet som Indsats er som sådan underholdende nok og så længe man ikke tager den alt for seriøst, vil den sagtens kunne gå an til 1½ times tidsfordriv.

Leave a Reply