Lawless | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Lawless - Film anmeldelse

Årstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: John Hillcoat Spilletid: 116 min Genre: , , ,
4/10

Jeg elsker gangsterfilm, synes Tom Hardy og Gary Oldman er fantastiske, men alligevel formår Shia LaBeouf at forpeste filmens ellers udemærkede atmosfære fuldstændigt. Jeg har endnu til gode at se en film hvor han virker bare den mindste smule troværdig og at vælge ham til hovedrolle og fortæller var den første og største fejl folkene bag filmen lavede.

Men han skal dog ikke have æren alene for at Lawless ikke er en god film. Manuskriptet af Nick Cave, samt en mærkelig klipning gør at man føler man ser en blanding af 2-3 film, som hver især har potentiale, men som tilsammen bliver noget makværk. Man ser næsten ikke Gary Oldman i filmen, men Tom Hardy gør det til gengæld fantastisk og beviser at man sagtens kan være badass selvom man har en cardigan på. Guy Pearce fungerer nogenlunde som skurk, selvom det dog er en meget karikeret karakter.

7.1 lydsporet på bluray-skiven er dog skuffende. Det er som om de har skruet ned og synes flere gange at det var svært at høre hvad der blev sagt. Lawless har nogle gode scener, men som helhed når den slet ikke sit potentiale. Se den kun hvis du er kæmpe gangster-fan.

Leave a Reply