FilmTips.dk

Kong: Skull Island - Film anmeldelse

Årstal: 2017     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Jordan Vogt-Roberts Spilletid: 118 min Genre: , , , , , ,
7/10

Vietnamkrigen er ved at slutte, da en flok forskere og soldater begiver sig mod en mystisk ø i Stillehavet. Ledet af John Goodman er de på jagt efter hvad der gemmer sig på den uudforskede ø. Uden at afsløre for meget kan jeg vist godt nævne at de finder det de leder efter – og mere til.

Den stjernespækkede film fungerer udemærket i både hoved- og biroller. Foruden Goodman finder vi bl.a. Tom Hiddleston, Samuel L. Jackson, Brie Larson, samt John C. Reilly som det muntre sidekick. Både karaktererne og selve plottet er dog yderst forudsigelige, men actionscenerne er vellavede. Den visuelle stil er tungt klistret ind i computereffekter og selvom langt det meste er godt lavet, var der dog også tider hvor det var lidt for meget af det gode. Billedet står endnu flottere i 4K, især farvenuancerne og sortniveauet. Derudover findes det samme Atmos lydspor som på blu-ray skiven. Det er fremragende surround, som kickstartes allerede under de første introrulletekster. Både lydeffekter og musik holder gang i alle dine højtalere hele filmen igennem.

Der er masser af ting man vil kunne slå ned på i ‘Kong: Skull Island’, som fx de flade karakterer, forudsigelige plot, overbrug af computergrafik i nogle af scenerne, cheesy replikker, osv. Men når alt kommer til alt, så er det en virkelig underholdende monsterfilm med tilpas meget selvironi. Er man til film hvor man bare har brug for at slukke for hjernen og blive underholdt vil jeg varmt anbefale den, er man ikke, så skal man nok gå langt udenom den. Jeg skal helt sikkert se den igen.

Det anmeldte eksemplar er 4K UHD versionen af filmen.

Leave a Reply