Kingsman: The Golden Circle | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Kingsman: The Golden Circle - Film anmeldelse

Franchise: KingsmanÅrstal: 2017     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Matthew Vaughn Spilletid: 141 min Genre: , , , , , , ,
3/10

‘Kingsman: The Golden Circle’ er et klasseeksempel på at vildere ikke nødvendigvis er bedre. Det er som om at alle elementer fra den første film er skruet et hak op; endnu flottere actionscener, endnu flere højprofil skuespillere, endnu mere eksotiske lokationer, flere grænseoverskridende jokes og scener, osv. Men desværre har den ikke samme gnist og charme som den første film. Det virker næsten som om at de førsøger at fange en endnu bredere målgruppe, for man kan blive i tvivl om hvem filmen specifikt er henvendt til.

Taron Egerton har igen hovedrollen som teenageagenten Eggsy, sammen med Mark Strong og Colin Firth i deres vanlige roller. Derudover introduceres Julianne Moore som superskurk, samt Channing Tatum, Halle Berry, Pedro Pascal og Jeff Bridges i den amerikanske søsterorganisation, Statesman. Generelt set er alle rollerne ganske overspillede. Plottet lægger sig tættere op ad en Austin Powers film end en James Bond film. Det virker forholdsvis rodet og samtidig er filmen i hvert fald en halv time for lang. Visuelt er den dog virkelig flot, med veludførte actionsekvenser i stimevis. Det medfølgende Atmos lydspor er fremragende.

‘Kingsman: The Golden Circle’ lever slet ikke op til forventningerne fra den første film og kan højst anbefales som popcorn/tømmermænds-underholdning, selvom der findes bedre alternativer derude. Matthew Vaughn er sat til også at instruere en kommende tredje film i serien. Man kan kun håbe at han får filmserien tilbage på sporet, for universet har bestemt potentiale.

Det anmeldte eksemplar er 4K UHD versionen af filmen.

Leave a Reply