Hobbitten: En uventet rejse | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Hobbitten: En uventet rejse - Film anmeldelse

Original titel: The Hobbit: An Unexpected JourneyFranchise: HobbittenÅrstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Peter Jackson Spilletid: 169 min Genre: , , , ,
6/10

Hobbitten er først og fremmest en flot (tredjedel af en) eventyrfilm. Den giver sig god tid til at opbygge de mange karakterer, men indeholder flere sidehistorier som ikke er direkte med i bogen. De fleste vil nok finde nogle af scenerne lidt for lange eller direkte overflødige, men der er også lyspunkter.

Martin Freeman fungerer bedre som Bilbo end forventet. Dværgene fremstår som individuelle karakterer, nogle med så store næser at de må få selv Troels Kløvedal til at blive misundelig. Filmens absolut største stjerne er Andy Serkis i form af Gollum. Gåde-scenen er unægteligt filmens højdepunkt og man kan ikke lade være med at være imponeret over at en digital karakter spiller bedre end de virkelige.

Lyden var meget imponerende, dog virkede det sært at stemmerne dæmpes så meget hvis karakteren ikke lige er i billedet. Flere af musik-temaerne fungerer ikke ligeså godt som i Ringenes Herre. I 3D HFR har nogle af scenerne helt uden computergrafik en tendens til at se lidt ud som en nyhedsudsendelse, men til gengæld fungerer de mange panorama-scener og kampscener enormt godt. Dog var 3D-brugen lidt for meget gimmick og de visuelle effekter af varierende kvalitet.

Er man til fantasy, skal man uden tvivl se Hobbitten. Jeg tror dog at 1’eren formentligt ikke kommer til at fremstå som den bedste af de tre film og håber at de næste to dele løfter niveauet betragteligt.

Leave a Reply