Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark - Film anmeldelse

Original titel: The Hobbit: The Desolation of SmaugFranchise: HobbittenÅrstal: 2013     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Peter Jackson Spilletid: 161 min Genre: , , , , ,
7/10

Hobbittens anden del er mere dyster og det klæder den betragteligt. Især scenerne i Dunkelskov, Dol Guldur og Erebor er særligt gode. Dog lider den stadig af ufrivilligt morsomme scener og unødvendige sidehistorier, samt en for lang spilletid. Den er væsentligt mere actionfyldt og drevet, men på bekostning af karakterudviklingen, selvom Bilbo heldigvis træder lidt mere i karakter.

Martin Freeman gør det stadig udemærket, men dværgene virker desværre nu mere som en samlet gruppe, på nær enkelte individer. Legolas’ optræden virker overflødig på trods af nogle gode kampscener, men Evangeline Lilly fungerer fint som en handlekraftigt heltinde der sætter lidt skub i tingene. Igen er filmens største stjerne en computergenereret karakter, nemlig Benedict Cumberbatch som dragen Smaug. Det er den første drage på film jeg nogensinde har set fungere så ondskabsfuld, snu og frygtindgydende. Det fremragende lyddesign gør at stemmen alene får de små hår til at rejse sig. 3D HFR formatet har samme svagheder og lyspunkter som i den første film, så det er en smagssag. De visuelle effekter er igen af varierende kvalitet, med enkelte elementer der desværre skuffer.

Som film er Hobbitten 2 isoleret set ikke noget mesterværk, men det er stadig god episk fantasy-action med mange underholdende kampscener. Filmen leder op til et brag af en afslutning på trilogien og gensynesværdien virker højere. Alene Smaug retfærdiggør at du bare må se den – en ny legendarisk filmskurk er født.

Leave a Reply