FilmTips.dk

Flight - Film anmeldelse

Årstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Robert Zemeckis Spilletid: 138 min Genre: , , ,
8/10

Robert Zemeckis er endelig tilbage på sporet med sin første live-action film i 12 år og han har bestemt ikke mistet grebet. Flight starter med et af de mest skræmmende og imponerende fly-styrt jeg nogensinde har oplevet på film – bliv ikke overrasket hvis du undervejs med fugtige håndflader forsøger at spænde sikkerhedsselen som til stor frustration mangler til dit biografsæde.

Derefter udfolder filmen sig til et drama om indre demoner, som Denzel Washington med præcision portrætterer i en subtil kraftpræstation. Han støttes fremragende af bl.a. Kelly Reilly, Bruce Greenwood og Don Cheadle. Filmen er nogle få gange lidt ufrivilligt morsom, men den sorte humor som John Goodman indhylder alle sine scener med, er dog ikke til at tage fejl af.

Filmen er utroligt flot fotograferet og lyden er fantastisk medrivende, især i styrtet. Musikken er en blanding af Alan Silvestri og gamle klassikere, lidt som i Forrest Gump. Jeg glæder mig allerede til at gense den og vil bestemt anbefale den som et solidt drama, selvom tempoet dog daler lidt undervejs og slutningen ikke helt holder niveauet.

Advarsel: Lad være med at se den misvisende trailer, men tag i stedet ind og se filmen uden yderligere forsmag på hvad der venter dig.

Leave a Reply