FilmTips.dk

Fast & Furious - Film anmeldelse

Franchise: Fast & FuriousÅrstal: 2009     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Justin Lin Spilletid: 107 min Genre: , , , , , , , , ,
6/10

Efter 3’eren har Justin Lin fået overbevist Universal om at genansætte fire af de originale stjerner fra 1’eren – og det betaler sig. Der er fokus på heist i fart, smugling og hævn. Samtidig er der igen elementer af politi og røvere. Vi er tilbage i Los Angeles, hvor Fast & Furious prøver at etablere samme setup som den originale film fra 2001. Det lykkedes i nogen grad, selvom den dog ikke helt formår at opnå samme polarisering af karaktererne.

Laz Alonso og John Ortiz fungerer fint som to af filmens skurke. Vin Diesel, Paul Walker, Jordana Brewster og Michelle Rodriguez er alle tilbage og de falder naturligt ind i deres vante roller, på godt og ondt. Plottet virker en smule søgt, men det fungerer stadig bedre end både 2’eren og 3’eren. Actionscenerne er på et højt niveau, hvor især åbningsscenen imponerer. Både billede og lyd er ekseptionelt gode og førnævnte åbningsscene kan sagtens bruges som bluray-demo.

Alt i alt føles Fast & Furious som en tiltrængt vitaminindsprøjtning til en franchise der var ved at køre sig selv helt i sænk. Den har dog ikke samme charme som originalen og karaktererne udvikler sig ikke rigtigt. Det er uden tvivl en popcorn film og på trods af dens åbenlyse mangler og tomme kalorier, så er jeg stadig underholdt af den som en guilty pleasure. Den bør ikke ses som andet.

Leave a Reply