Fast & Furious 6 | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Fast & Furious 6 - Film anmeldelse

Franchise: Fast & FuriousÅrstal: 2013     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Justin Lin Spilletid: 130 min Genre: , , , , , , , ,
6/10

Fast & Furious 6 tager umiddelbart fat hvor 5’eren slap, selvom en hel del af manuskriptet i virkeligheden hellere vil bygge videre på den lettere tvivlsomme handling fra 4’eren. The Rock opsøger den pensionerede bande og overbeviser dem om at hjælpe ham med at fælde en terrorist. Men fortiden indhenter hurtigt flere af bandens medlemmer.

Der er virkelig mange skuespillere med fra alle de andre film i serien. Det skaber tidsnød og det føles ikke helt som at filmens skurke bliver defineret klart nok. Samtidig mister The Rock noget af den magtbalance han opnåede i 5’eren. Kampscenerne med Gina Carano fungerer godt og Luke Evans gør det udemærket som skurk. Danske Kim Kold er ikke så meget med som man kunne have håbet, men han rocker kampscenerne og får de andre store brød til at se små ud. Thure Lindhardt har desværre en ubetydelig og ret skvattet rolle. Lyden er fantastisk og billedet er for det meste også ganske fremragende.

Fast & Furious 6 indeholder mange sjove og underholdende scener. Overraskende nok er der flere kampscener end kørescener. Kan man lide franchisen vil man næsten med garanti synes om den. Objektivt set har den dog sine mangler, primært i det alt for store persongalleri, huller i plottet og nogle enormt utroværdige actionscener. Men som en ægte guilty pleasure action-komedie er man stadig overordentligt underholdt. Hvis du synes om 4’eren og 5’eren bør du se den.

Leave a Reply