FilmTips.dk

Fast & Furious 5 - Film anmeldelse

Original titel: Fast FiveFranchise: Fast & FuriousÅrstal: 2011     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Justin Lin Spilletid: 130 min Genre: , , , , , , , , ,
7/10

Fast & Furious 5 er rå, overdrevet action underholdning. Det er den første film i serien på over 2 timer, hvilket blot giver anledning til endnu flere action scener. Filmen starter præcis hvor 4’eren slutter, endda med overlap af et par enkelte scener. Resultatet er at det i højere grad føles som en serie, noget som de foregående tre film havde haft lidt problemer med. Handlingen rykker dog hurtigt videre til Rio De Janeiro, hvilket er særdeles flotte rammer for heist og biljagter.

Tilføjelsen af The Rock som super-betjent er et rigtig godt træk, da det skaber en mere ligeværdig balance i karaktergalleriet. Derudover er filmen fyldt op med både hoved- og biroller fra de første fire film i et stort mix. Selvom det hovedsageligt virker, så kan det måske virke som en kende for meget, især fordi flere af birollerne mest bliver brugt til humoristiske oneliners. Både billede og lyd er i reference-kvalitet.

Plottet er ikke helt skudsikkert og samtidig er der en del over-the-top action-sekvenser. Men er man nået hele vejen til 5’eren, så har man nok allerede valgt at acceptere at Fast & Furious universet ikke ligefrem skal forestille at være realistisk. Fast & Furious 5 er i højere grad en action-komedie end de andre film og det er pokkers god drengerøvsunderholdning.

Ps. Der findes en bonus-scene efter rulleteksterne, som lægger op til 6’eren.

Leave a Reply