Fair Game | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Fair Game - Film anmeldelse

Årstal: 2010     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Doug Liman Spilletid: 108 min Genre: , , ,
7/10

Fair Game bygger på den sande historie om en kvindelig CIA agent, som var involveret i at efterforske om Irak havde masseødelæggelsesvåben i perioden umiddelbart efter 9/11 angrebet. Da USA går i krig med Irak trods manglende bevis for masseødelæggelsesvåben, bliver det for meget for hendes mand, som skriver en artikel med sin side af historien. Pludselig tager hendes liv en voldsom drejning, da hendes identitet bliver afsløret i medierne og hun skal nu kæmpe for at holde sammen på sin familie og liv.

Det er overvejende godt skuespil, men der er dog scener der ikke fungerer helt så godt som resten. Jeg købte ikke helt forholdet mellem Sean Penn og Naomi Watts, hvilket trækker ned på den samlede oplevelse af filmen, da det er en så central del af plottet. Der er en del velkendte ansigter i birollerne, som hjælper med at give omgivelserne lidt balast. Filmen benytter primært en håndholdt kamera stil, men det er heldigvis ikke med alt for mange beviste rystelser af kameraet, så det er dog stadig til at holde ud.

Selvom det er en agent-film, så er der ingen hæsblæsende actionscener i. Men tempoet holdes dog stadig oppe på et rimeligt niveau igennem de politiske spil som udgør filmen. Fair Game er en udemærket film, men er primært interessant fordi den bygger på en virkelig historie. Det er dog nok ikke en jeg skal se igen.

Leave a Reply