Drive Angry | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Drive Angry - Film anmeldelse

Årstal: 2011     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Patrick Lussier Spilletid: 104 min Genre: , , , , ,
2/10

Drive Angry er et tekstbogseksempel på hjernedød action. Plottet, effekterne og visse replikker er så fjernt fra noget der giver mening, at man nærmest føler at man bliver dummere mens man ser filmen. Et flot eksempel er en scene hvor Nicolas Cage formår at dræbe en flok bad guys, imens han drikker en halv flaske whiskey og under hele forløbet samtidig knalder med en servitrice.

Filmen blev oprindelig vist i 3D og størstedelen af effekterne har da også en gimmick-funktion, hvor det var meningen at de skulle flyve ud i hovedet på én, hvilket bare ser mærkeligt ud når man så ser den i 2D. Nicolas Cage leverer en forholdsvis uengageret præstation, men Amber Heard, William Fichtner og Billy Burke gør det faktisk nogenlunde godt, det elendige manuskript taget i betragtning.

Billede og lyd er begge forholdsvis solide, men slet ikke grund nok i sig selv til at se filmen. Kan højst anbefale den som dårlig tømmermands-underholdning, hvor det ikke gør noget at du sover undervejs.

Leave a Reply