FilmTips.dk

Chernobyl - Film anmeldelse

Franchise: HBOÅrstal: 2019     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Craig Mazin Spilletid: 330 min Genre: , , , , , ,
9/10

‘Chernobyl’ er en HBO-dramaserie på fem afsnit. Den handler om begivenhederne omkring eksplosionen på Chernobyl-atomkraftværket udenfor Kiev, Ukraine, i 1986. I følge manuskriptforfatteren Craig Mazin selv, så handler serien ikke om faren ved atomkraft, men om hvor farlig arrogance, løgn og undertrykkelse af kritik kan være.

Skuespil og casting er generelt på et meget højt niveau igennem hele serien. Men derfor er det alligevel på sin plads at fremhæve Jared Harris, Stellan Skarsgård og Emily Watson som nogle af nøglepersonerne i serien. Det er et særdeles velskrevet manuskript. Stemningen holder én på kanten af sofaen hele vejen igennem – du vil formentlig nå igennem de fem afsnit alt for hurtigt, fordi du ikke kan stoppe igen. Apropos stemning, så er det på sin plads at fremhæve Hildur Guðnadóttir, som har lavet den gribende musik til serien. I musikken indgår bl.a. reallydsoptagelser af atomkraftværker. Billedet står godt på blu-ray skiven og det er en god opgradering fra den streaming-kvalitet som HBO Nordic leverer. Det samme gælder lyden. Som altid, hvis det er en HBO-serie som du kan finde på at se mere end en gang, hvilket de jo ofte er, så kan det godt betale sig at anskaffe sig et fysisk eksemplar på blu-ray eller UHD.

Johan Renck har her instrueret en virkelig god miniserie, hvor det høje niveau holdes hele vejen igennem. Den største anke jeg har er at ‘Chernobyl’ på flere måder overdriver faren ved atomkraft, men som drama fungerer serien virkelig godt. Er du mere interesseret i dette kan jeg anbefale denne artikel fra Forbes. Jeg vil varmt anbefale ‘Chernobyl’ – det er en rigtig god serie og med kun 5 afsnit burde alle kunne komme igennem den indenfor overskuelig tid. Serien blev nomineret til 19 Emmyer i år, hvoraf den velfortjent vandt de 10.

Forrige år var jeg selv nede og besøge Chernobyl – det var en kæmpe oplevelse, som jeg bestemt også vil anbefale. Efter sigende skulle besøgstallene være steget med omkring 40% siden serien udkom.

Det anmeldte eksemplar er blu-ray versionen af serien. Udgivelsesdato: 24.oktober 2019

Leave a Reply