FilmTips.dk

Chained - Film anmeldelse

Årstal: 2012     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Jennifer Lynch Spilletid: 94 min Genre: , , , , ,
3/10

Chained er en forholdsvis tam gyser, som handler om en dreng der vokser op i lænker hos en seriemorder. Hans mor blev slået ihjel da de blev kidnappet af seriemorderen, som opsøger sine ofre ved at udgive sig for at være en taxachauffør. Vi følger drengen fra hans tilfangetagelse som 9-årig indtil han er teenager, samt det absurde forhold til hans dominerende herre.

Filmens største styrker er stemningen, samt den noget utraditionelle seriemorder spillet af Vincent D’Onofrio. Han leverer en nogenlunde præstation, selvom karakterens handlinger ikke virker troværdige igennem hele filmen. Langt hen ad vejen er det dog en interessant karakter. Desværre går filmen på et tidspunkt i tomgang og derudover har den et håbløst unødvendigt twist i slutningen. Filmens visuelle stil fungerer for det meste rigtig godt, men lyden var bestemt ikke noget at råbe hurra for.

Selvom der er fed stemning i Chained, så må jeg indrømme at jeg kedede mig undervejs, på trods af den forholdsvis korte spilletid. Det er en film der har større potentiale end den rent faktisk indfrier. Jennifer Lynch har uden tvivl sans for at lave film med trykkende stemning, men samlet set er Chained dog ikke en succes.

Chained kan ses igen på CPH PIX 2013 onsdag d.17.april kl.21.30 i Palads eller tirsdag d.23.april kl.19.00 i Palads.

Leave a Reply