Before Snowfall | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

Before Snowfall - Film anmeldelse

Original titel: Før snøen fallerÅrstal:     IMDb | iCheckMovies Instruktør: Hisham Zaman Spilletid: 105 min Genre: , , , ,
6/10

Before Snowfall er en road movie om æresdrab. Vi følger en ung mand i hans mission på at indhente og dræbe sin ældste søster, som er stukket af fra et arrangeret ægteskab i deres kurdiske landsby i Irak. I Istanbul møder han dog en gadepige, som han derefter følges med med op igennem Europa. Hun skal samme vej, da hun leder efter sin far der bor i Berlin. Uden at afsløre for meget, vil jeg afslutningsvis nævne, at selvom de to følges ad, så når de igennem hver deres rejse.

Skuespillet fungerer som sådan tilfredsstillende igennem filmen, selvom Abdullah Taher dog ikke er den mest udadvente hovedrolle. Suzan Ilir overskygger ham flere gange i løbet af filmen i rollen som gadepigen. Jeg synes dog at filmen til dels mangler at lægge nok op til nogle af de vigtigere scener i slutningen, som virker en smule forhastede. Den bruger lidt for meget tid på nogle mindre væsentlige ting undervejs på rejsen. Til gengæld er den rigtig flot filmet og de mange omskiftelige omgivelser og årstider bidrager i særdeleshed til udviklingen af filmens atmosfære undervejs.

Et lidt skarpere manuskript ville ikke have gjort noget, selvom det som helhed er en udmærket fortælling. Filmen når i mål, men dog en smule sent. For mig virkede det som et fint kulturindblik. Er man interesseret i at rejse, så kan Before Snowfall især anbefales.

Leave a Reply