FilmTips.dk

A Good Day to Die Hard - Film anmeldelse

Franchise: Die HardÅrstal: 2013     IMDb | iCheckMovies Instruktør: John Moore Spilletid: 97 min Genre: , , , , , ,
3/10

A Good Day to Die Hard er en af franchisens dårligste film. Plottet minder om noget fra Expendables filmene, bare uden den selvironiske tilgang. Det virker forceret at plante McClane i Moskva for at kæmpe mod russiske skurke med hang til beriget uran, selvom der dog er plads til et par enkelte twists undervejs.

Bruce Willis og Jai Courtney gør det sådan set okay, men replikkerne er meget uengagerende og på trods af filmens korte spilletid, når man allerede halvvejs at kede sig over at køre rundt i deres far/søn problemer, samt at høre de samme punchlines igen og igen. Flere af actionscenerne fungerede dog udemærket, selvom nogle af dem gengav følelsen fra jet-scenen i Die Hard 4.0.

Lyden var god, men Imperial havde i hvert fald ikke været nærrige med volumen – tror aldrig jeg har hørt en film så højt før. Jeg ville dog ønske at nogen havde forklaret fotografen at man ikke nødvendigvis behøver at benytte håndholdt kamera til alle scener i en actionfilm.

Den femte Die Hard film føles desværre mere som en almindelig middelmådig actionfilm, end en del af Die Hard franchisen. Se den kun hvis du er “die hard” fan af Die Hard, men forvent at blive skuffet.

Leave a Reply