2 Fast 2 Furious | FilmTips.dk | Danske film anmeldelser

FilmTips.dk

2 Fast 2 Furious - Film anmeldelse

Franchise: Fast & FuriousÅrstal: 2003     IMDb | iCheckMovies Instruktør: John Singleton Spilletid: 107 min Genre: , , , , , ,
3/10

2 Fast 2 Furious er anden film i serien og devisen har her tilsyneladende været, at mere neon, flere turboladere og flere smadrede politibiler automatisk giver en bedre film. Dette er dog langt fra tilfældet. Filmen minder om en 80’er buddy-film, hvor et makkerpar skal fælde en kartel-boss i Miami. Som en slags Dødbringende Våben på speed, dog uden samme charme, humor og selvironi.

Vin Diesel valgte et andet projekt, så det er desværre kun Paul Walker der er fulgt med fra den første film. Han spiller ligeså middelmådigt som i 1’eren og bakkes op af Tyrese Gibson og Ludacris i et væld af corny one-liners. Cole Hauser fungerer dog ganske fint som kartel-bossen – især en bestemt scene med en rotte er god. Eva Mendes gør det også rimeligt. Filmen har bevaret et øredøvende lydspor, men mange af scenerne ligner i endnu højere grad et computerspil i stedet for en film.

Jeg kan godt forstå at mange har mistet interessen for Fast & Furious franchisen efter denne tvivlsomme sequel, som slet ikke fanger de gode elementer som 1’eren havde. En særlig forkærlighed for 80’er plot kræves for at få noget ud af filmen, men du skal ikke forvente noget der ikke allerede er lavet bedre tidligere. Se den kun med tømmermænd eller som en del af et Fast & Furious maraton.

Leave a Reply