FilmTips.dk

Fast & Furious 6

Den sjette del af Fast & Furious franchisen. Den er instrueret af Justin Lin, som bl.a. også har stået for de seneste tre film i serien. Man ved nok på forhånd om det er en type film man er til eller ej, men tjek lige traileren. De har en tank!
Rollelisten ligner et stort potpourri af stjernerne fra de tidligere film, samt et par nye ansigter. Listen indeholder bl.a. Dwayne ‘The Rock’ Johnson, Jason Statham, Vin Diesel, Paul Walker, Michelle Rodriguez, Jordana Brewster, Shea Whigham, Gina Carano, Sung Kang, Tyrese Gibson og vores danske Kim Kold.

Dansk premiere d.23.maj 2013.


Only God Forgives

Oven på den fantastiske ‘Drive’ er forventningerne tårnhøje når Nicolas Winding Refn og Ryan Gosling igen slår pjalterne sammen. Nicolas Winding Refn har ud over ‘Drive’ tidligere instrueret bl.a. ‘Pusher’ og ‘Bronson’.

Filmen har dansk premiere d.30.maj 2013.


Man of Steel

Er man til superheltefilm bør man holde øje med Zack Snyders kommende ‘Man of Steel’. Han kendt for sin flotte visuelle stil og har tidligere instrueret film som bl.a. 300 og Watchmen. På rollelisten finder vi en imponerende samling skuespillere, bl.a. Michael Shannon, Amy Adams, Russell Crowe, Kevin Costner, Laurence Fishburne og Michael Kelly.

Dansk premiere d.14.juni 2013.


After Earth

Jeg må indrømme at jeg ikke har fået set de seneste film fra M. Night Shyamalan, men hans IMDb-rating har været stødt dalende siden ‘Den Sjette Sans’. Vil ‘After Earth’ måske være den film der kan give ham et skub opad igen? Det er storstilet sci-fi action med Will Smith og hans søn Jaden Smith i hovedrollerne. Selvom jeg har svært ved at se den slå hans første film, så håber jeg på det bedste.

Dansk premiere d.27.juni 2013.


The Bling Ring

Filmen bygger på en sand historie om en flok unge, som brød ind hos kendisser for at stjæle deres tøj osv. Det er Sofia Coppola der har instrueret filmen. Hun har tidligere lavet bl.a. ‘Lost in Translation’. Filmen har Emma Watson i en af hovedrollerne, som jo med ‘The Perks of Being a Wallflower’ beviste at hun ikke blot er en Harry Potter døgnflue.

Den har dansk premiere 11.juli 2013.


World War Z

Selvom den er instrueret af Marc Forster, som jo bl.a. har lavet ‘Monster’s Ball’ og ‘Quantum of Solace’, så skal jeg alligevel se den postapokalyptiske zombie-film ‘World War Z’. Jeg har ikke været så pjattet med hans tidligere film, men jeg er en sucker for postapokalyptiske film. Medvirkende er bl.a. Brad Pitt, James Badge Dale, David Morse og Matthew Fox.

Dansk premiere d.11.juli 2013


Now You See Me

En stjernespækket trylle-heist film, med bl.a. Morgan Freeman, Mark Ruffalo, Michael Caine, Jesse Eisenberg, Woody Harrelson og Michael Kelly på rollelisten. Instrueret af Louis Leterrier, som er kendt for ‘The Transporter’ 1+2 og ‘Danny the Dog’ / ‘Unleashed’.

Dansk premiere d. 18. juli 2013.


The Wolverine

Hugh Jackman vender tilbage i rollen som Wolverine. Filmen er instrueret af James Mangold, som bl.a. har lavet Cop Land, Walk the Line og 3:10 to Yuma. Instruktørvalget kombineret med traileren gør at jeg har forholdsvis høje forventninger.

Danske premiere d.25.juli 2013.


The Iceman

Er du til gangsterfilm, så bør du holde øje med filmen ‘The Iceman’, hvor Michael Shannon spiller den koldblodige mafia hitman Richard Kuklinski, som i løbet af sin karriere slog over 100 mennesker ihjel. I filmen ses bl.a. også Winona Ryder, Chris Evans, David Schwimmer, James Franco og (naturligvis) Ray Liotta.

De første anmeldelser lyder ganske lovende og tyder på en både visuelt og historiemæssigt dyster film.

Den har dansk premiere d.25. juli.

Categories: blog post

One Response so far.

  1. Lars says:

    Fast and Furious 6 + After Earth, det kan jeg ikke helt følge, men resten har også min interesse. Særligt Man of Steel.

Leave a Reply